Pædagogiske Læreplaner 2017-2019

Beskrivelse af Kundby Børnehus

Kundby Børnehus er en del af Kundby Friskole og Børnehus. Det var en lille kommunal landsbyskole, som få år tilbage var lukningstruet og derfor gik en gruppe forældre sammen og startede arbejdet med at overtage den som en privat skole. Da børnehuset ligger som en del af de fysiske rammer og i direkte tilknytning til skolegården, var det naturligt, at det blev en del af den nye skole. Friskolen åbnede august 2015 og er støt vokset i størrelse siden da. Målet er at vi skal rumme ca. 20 børn i hver aldersgruppe fra 3 år og op til 9. kl.

Friskolen ligger inde i Kundby by og er et centralt omdrejningspunkt for området. Der er hal, boldbaner, skydebane o. lign. tilknyttet og dermed også et rigt foreningsliv udenfor skolens åbningstid. Skolen har en støtteforening, som jævnligt holder andre arrangementer i lokalerne og med stor opbakning fra byens borgere.

Børnehuset er godkendt til 87 enheder og er pt. indrettet med en vuggestue på 16 børn og en børnehave med 48 børn. Dog kan der i perioder være indskrevet op til 55 børn i børnehaven. Børnene kommer fra et stort opland og repræsenterer en bred vifte af social status.

I forlængelse af at Børnehus, sfo og skole er en samlet institution på fælles matrikel, er det naturligt, at vi udnytter alle de muligheder det giver. Det sker dels ved en fleksibel økonomi, ved brug af hinandens lokaler og materialer, dels ved et personalesamarbejde på tværs af afdelinger og ikke mindst vores unikke mulighed for at skabe et sammenhængende børneliv.

Udelivet er et fælles omdrejningspunkt og prioriteres højt i alle afdelinger. Læs mere om børnehusets udeliv under afsnittet ”Værdier og principper[1]”.

Vi vægter fagligheden højt og derfor har alle fastansatte medarbejdere i børnehuset også en uddannelse indenfor det pædagogiske felt.

Bestyrelsen og medarbejdere arbejder ud fra fælles visioner for fremtiden, både på den korte og på den lange bane. Derfor sættes der løbende nye tiltag i gang og der sker forandringer, som påvirker hverdagen, alt sammen med henblik på at skabe et unikt sted for børn og familier.

Værdier og principper

Børnehusets værdigrundlag

Vores mål er, at børnene hver eneste dag skal mærke at Børnehusets grundlæggende værdier er konkrete, levende og har betydning for dem især.

I Kundby Børnehus kender vi hinanden.

I Kundby Børnehus arbejder vi med både hoved, hænder og hjerte.

Kundby Børnehus er et hus, hvor børnene oplever nærvær og tryghed.

At være tryg giver mod til at turde tage imod nye udviklende udfordringer og giver overskud til at koncentrere sig og lære. Børn skal ses og høres af nærværende voksne for at trives.

Alle børn er en del af fællesskabet, og der er plads til forskelligheder.

Vi lægger vægt på et trygt og anerkendende fællesskab på tværs af aldre, køn og interesser. Et fællesskab, hvor man bliver respekteret som den man er. I et trygt fællesskab, er alle samtidig ansvarlige for selv at bidrage positivt til fællesskabet.

Vi har høj trivsel, udvikling og lyst til læring.

Alle børn er født med en fantastisk lyst til at tilegne sig viden, og de elsker at blive klogere på sig selv og verden. Børn har et kæmpe potentiale for at lære en masse ting, og det er derfor børnehuset allervigtigste opgave at styrke denne lyst.

Børn bevæger sig og spiser sund mad.

Motion, bevægelse og sund mad er vigtige faktorer for en god dag. Det skaber trivsel og skærper lysten og evnen til leg og læring.

Vi har en lokal forankring med udsyn til verden.

Vores børn vokser op i en internationaliseret verden. Samtidig bygger deres hverdagsliv meget på de nære relationer. Derfor skal vi give dem redskaber til at forstå og begå sig i denne verden. Derfor er børnehuset også en aktiv del af lokalsamfundet.

Øvrige principper

Der er udarbejdet flg. principper, som kan læses på vores hjemmeside www.kundbyfriskole.dk:

Principper for Forældresamarbejdet, Kostpolitik, Retningslinjer for afholdelse af børnefødselsdage, Grundlaget for vores udeliv.

Det pædagogiske grundlag

Dannelsen af det enkelte menneske er en livslang proces, som begynder helt fra det spæde barn. Det sker via de erfaringer vi tilegner os undervejs og er med til at give os selvindsigt, følelsen af selvværd og rodfæste. Barndommen er en ganske særlig tid, hvor barnets medfødte lyst til at lære nyt hele tiden er som et åbent vindue. Vi mener, at børn er afhængige af og et produkt af de muligheder, vi voksne giver dem for at samle disse erfaringer. Derfor ser vi det som vores vigtigste opgave, at sikre et læringsmiljø, der giver mulighed for mangfoldige og alsidige oplevelser, både personligt og som en del af et fællesskab, ligesom det skal bestå af udfordringer svarende til deres forskellige udviklingstrin.

Den sociale og demokratiske dannelse sker i samspil med omgivelserne, hvor regler for samvær og den gensidig forpligtigelse i fællesskabet læres, såvel som oplevelsen af at være en vigtig del og bidragsyder styrker den personlige udvikling. I samspillet udvikles også respekten for og værdien af forskelligheder, modet til at stå ved egne valg, såvel som at give plads for andre.

En del af barndommen består af ”det skjulte liv”, hvor børnene finder mulighed for at tilegne sig læring uden voksenstyring eller indblanden. Det kan ske alene eller i små fællesskaber og vi ser det som en vigtig del af børnehusets læringsmiljø. På samme måde anskuer vi den upåagtede læring, der sker sideløbende med vores planlagte struktur og aktiviteter som en vigtig faktor.

For at være i trivsel og kunne udvikle sig, er det nødvendigt, at barnet føler sig tryg og godt tilpas i sine omgivelser. Derfor prioriterer vi det æstetiske læringsmiljø højt. Det trygge miljø skal skabe rammen for at børnene tør kaste sig ud i nye udfordringer og overskride egne grænser. Mængden af sanseindtryk skal være afstemt, kommunikationen præget at ”den gode tone”, smil og nærværende voksne. Dagen skal være sammensat af kendte rutiner, rammerne skal være inspirerende, de skal pirre nysgerrigheden, være indbydende og bære præg af børnenes egne spor.

Der er læring i alt og vi skal lære hele livet. Derfor skal vi også ”lære børnene at lære”. ”At lære at lære” betyder for os, at udvikle personlige kompetencer, der gør tilegnelse af ny viden til en uundværlig del af livet, som man slet ikke kan lade være med at kaste sig ud i, eks. nysgerrighed, lyst til at eksperimentere eller overskride egne grænser. Lige så vigtigt er forståelsen af, at man skal øve sig for at lære nyt og at den proces har en værdi i sig selv. Sidst, men ikke mindst, evnen til at kunne rumme nederlag undervejs og alligevel have mod på at fortsætte.

Børnenes leg er en spontan og frivillig aktivitet, hvor de bruger deres fantasi og ”lader som om”. De bearbejder følelser og oplevelser og øver sig på erfaringer fra den ”virkelige verden”. Hos os anskuer vi legen som en læringsproces, der fortjener stor opmærksomhed og plads i hverdagen. Samtidig er voksenstyrede lege også et vigtigt pædagogisk redskab, hvor vi kan styrke sociale relationer, den sproglige udvikling osv.

Fællesskaber opstår omkring en fælles interesse, evne, opgave eller lign. De kan være spontane eller planlagte, kort- eller langvarige. Forskelligheder kan styrke et fællesskab og derfor værdsætter vi mangfoldigheden på Friskolen. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab og alle har noget at byde ind med. Det er de voksnes ansvar at gøre dette synligt for omgivelserne. Hos os vægter vi børnefællesskaberne, både i det små, men også på tværs af alder og afdelinger. Fællesskaberne har en inkluderende funktion og børnene inddrages som omsorgsgivere for hinanden.

Det sammenhængende børneliv starter hos os når børnene begynder i vuggestuen knap 1 år gammelt og fortsætte hele vejen til de går ud af 9. klasse. Det betyder genkendelighed i de værdier hverdagen bygger på og glidende overgange i læringsmetoder, fysiske rammer og de mennesker, barnet er omgivet af. Samtidig stopper børnenes tidligere fællesskaber ikke, men føres videre i takt med de bliver ældre. For at sikre denne røde tråd i børnenes liv, har vi et tæt og forpligtende samarbejde imellem alle afdelinger, et fælles værdigrundlag og løbende fælles aktiviteter.

På vores Friskole og Børnehushar forældrene en særlig rolle og for manges vedkommende et særligt engagement. Det afspejler sig i et forpligtende samarbejde, både om det enkelte barn og hele huset. Hos os er forældrene en ressource, som har enestående viden om deres eget barn. De har det primære ansvar for deres barn, men vi har et fælles ansvar for at sikre et udviklende læringsmiljø omkring barnet, både i institution og i hjemmet. Alle familier har forskellige kompetencer, ressourcer og behov og vores samarbejde tilpasses efter dette. Grundlæggende for alt samarbejdet er en relation mellem forældre og medarbejdere, båret af respekt for og anerkendelse af hinanden.

 

De 6 temaer

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål for temaet:

Det betyder, at vi i vores børne- og læringsmiljø:

Derfor skal vi voksne:

Vi har nået hvad vi ville når:

 

Sociale kompetencer

Mål for temaet:

Det betyder, at vi i vores børne- og læringsmiljø:

Derfor skal vi voksne:

Vi har nået hvad vi ville når:

 

Krop og bevægelse

Mål for temaet:

Det betyder, at vi i vores børne- og læringsmiljø:

Derfor skal vi voksne:

Vi har nået hvad vi ville når:

 

Sprog

Mål for temaet:

Det betyder, at vi i vores børne- og læringsmiljø:

Derfor skal vi voksne:

Vi har nået hvad vi ville når:

Naturen og naturfænomener

Mål for temaet:

Det betyder, at vi i vores børne- og læringsmiljø:

Derfor skal vi voksne:

Vi har nået hvad vi ville når:

Kulturelle udtryksformer og værdier

Mål for temaet:

Det betyder, at vi i vores børne- og læringsmiljø:

Derfor skal vi voksne:

 

Vi har nået hvad vi ville når:

Børn i udsatte positioner

De fleste børn lever som udgangspunkt et liv i god trivsel og med ressourcestærke omsorgspersoner omkring sig. Mange oplever midlertidige og korte perioder hvor de er påvirket af faktorer, der gør dem mere sårbare, andre er i mere langvarige perioder, hvor deres trivsel er truet. Og så er der børn, der er udsat for en så langvarig og tung belastning, at der er brug for en særlig intensiv indsats. Årsagerne kan være mange og vores børnegruppe repræsenterer en bred vifte af alle grupper.

 

En tidlig indsats kan være alt afgørende for forløbet og vi reagerer og italesætter hurtigt bekymringer for hinanden og forældrene og laver evt. en fælles handleplan. Vi ser forældrene som vores vigtigste medspillere og vi tager afsæt i deres ressourcer og behov, når vi samarbejder om den indsats, det enkelte barn har brug for. Mange midlertidige behov håndterer vi internt, men er der brug for at involverer eksterne fagpersoner, sikre vi i samarbejde med forældrene, at der er sammenhæng i det.

 

Som nævnt i vores pædagogiske grundlag, så har alle ret til at være en del af et fællesskab og netop dette fællesskab og den kontekst, der er barnets hverdag, bruger vi som udgangspunktet for vores indsats. Ofte inddrager vi andre børn som ekstra ”omsorgspersoner” og værner om de gode relationer, eks. legegrupper og sproggrupper. Generelt arbejder vi med opdeling af alle børn i mindre grupper, netop for bedre at kunne tilgodese individuelle behov.

I vores arbejde med de daglige aktiviteter og rutiner tager vi højde for de særlige behov, der må være for den enkelte. Målet for læringen er ens for alle børnene, men metoderne vi bruger er differentierede.

Det vigtigste af alt når et barn er sårbar, er at vi er nærværende og anerkender dets følelser.

 

Som forebyggende indsats bruger vi ”Fri for mobberi”. Redskabet sætter regler for et inkluderende samvær blandt børnene og skaber et fælles sprog til håndtering af konflikter.

Dokumentation og evaluering

Vi arbejder med projekter/temaforløb i perioder fordelt over året ud fra en overordnet årsplan, som er tilgængelig på vores hjemmeside. Forløbene foregår primært internt i børnehuset, men kan, hvor det giver mening også ske i sammenhæng med skole/sfo. Dette gør vi for at inspirere hinanden, udnytte hinandens viden og fleksibiliteten på tværs af børnegrupperne. De pædagogiske læreplanstemaer kobles på forløbende og vi har ofte flere i spil samtidig.

Sideløbende med dette – og ikke mindst – bruger vi de daglige rutiner til at styrke børnenes kompetencer indenfor de 6 temaer.

Intern dokumentation og evaluering: Vi har valgt at bruge den nye SMITTTE-model som redskab til vores pædagogiske udviklingsarbejde. SMITTE står for: Sammenhæng, Mål, Inklusion, Tegn, Tiltag og Evaluering. Den bruges dels til den forudgående planlægning, dels til løbende og afsluttende evaluering. I forlængelse af denne laves der evt. handleplaner omkring enkelte børn med behov for særlig indsat.

Der udarbejdes en mere detaljeret plan for arbejdet på fælles personalemøder og afdelingsmøder, ligesom det også er i de fora, den løbende evaluering foregår.

Eksterne dokumentation og evaluering: Forældrene orienteres om det nærmere indhold via vores Forældreintra, hvor de også får små opgaver og ideer til, hvad de kan lave hjemme for at understøtte børnenes læring. De opfordres også til at bidrage med evt. særlige relevante kompetencer, materialer eller deltagelse i aktiviteter, hvor det kan være relevant.

Børnehuset har en lukket Facebook gruppe, hvor kun forældre og medarbejdere er med. Her lægges der dagligt billeder og en kort tekst ud, der beskriver læringssituationer fra hverdagen. Konkreter og produkter fra aktiviteterne er synlige i huset og medvirker, ud over som dokumentation, også til at fastholde børnenes læring.

Børnehusets Forældrebestyrelse orienteres løbende om det overordnede arbejde ligesom det er denne, der godkender Læreplanerne og inddrages i evalueringen hver andet år.